Ved du hvorfor flamingoer, vildlaks og skaldyr er lyserøde/orange i farven? Og ved du hvorfor tomater er røde og gulerødder er orange? Det skyldes alt sammen carotenoider, herunder betacaroten, og netop betacaroten kan faktisk hjælpe os mennesker med at beskytte huden mod solskoldning.
Hvorfor er Flamingoer lyserøde?
Fælles for flamingoer og vildlaks er, at de begge lever af små skaldyr og alger, og alt afhængig af hvor i verden dyrene lever, varierer de i farven, da kosten ændrer sig. Det er nemlig sådan, at flamingoer og vildlaks får deres farve fra små skaldyr og rødalger. Skaldyrene og algerne indeholder nemlig store mængder af Betacaroten, som både vildlaks og flamingoerne optager. Det gør, at laksens kød bliver lyserødt/orange, mens flamingoens fjerdragt bliver lyserød/orange.
Hvad er betacaroten?
Betacaroten er en carotenoid, og mere specifikt en caroten, som er en gruppe af gule og røde farvestoffer. De findes bl.a. i alger, frugt og grønt fx gulerødder, og giver dem deres farve. Betacaroten er det, man kalder ‘et forstadie til A-vitamin’, hvilket vil sige, at det i kroppen kan omdannes til A-vitamin.
Hvordan virker betacaroten?
Betacaroten bidrager til vedligeholdelse af normal hud samt beskytter huden mod solens stråler. Dette skyldes to ting:
Betacaroten er nemlig en antioxidant, som beskytter kroppen, og i dette tilfælde huden, mod oxidativ stress, forsaget af solens UV-stråler. UV-strålerne danner nemlig frie radikaler i huden, som ødelægger hudens celler ved oxidativ stress. Den oxidative stress ælder huden og giver rynker, og derfor er det vigtigt, at forsøge at mindske skaderne fra UV-strålerne.
Vitamin C fungerer også som antioxidant og bidrager samtidig til dannelsen af kollagen. Derfor er det en rigtig god ide at tage betacaroten sammen med C-vitamin, før du skal solbade.
Derudover kan betacaroten farve underhuden let gylden, hvis man indtager betacaroten over en længere periode. Når huden bliver sol brun, dannes farven rundt om overhudens pigmentceller og giver cellekernerne i huden et beskyttende lag. At vi bliver solbrune er altså en naturlig beskyttelsesmekanisme. Når betacaroten derfor farver underhuden lettere gylden, hjælpes overhuden til hurtigere at danne den brune farve, i stedet for, at man blive rød, når den udsættes for sol, og dermed bliver det sværere at blive solskoldet. Betacaroten har desuden også vist sig at være effektivt mod soleksem.
Hvor meget og hvor længe?
Kan man så bare spise betacaroten og blive solbrun? Desværre nej. Du skal ud og have noget sol, før du får en lækker solbrun farve. For at få en virkning anbefales det, at man indtager ca. 3 mg betacaroten dagligt 4-5 uger før solsæsonen starter, og fortsætter under og efter solsæsonen. To gode betacaroten-tilskud er Berthelsen BetaFactor® og Beauty Bear® TAN, som begge indeholder både betacaroten og C-vitamin.
Selvom betacaroten hjælper med at beskytte og opretholde din hud, når du er i solen anbefales det stadig, at du bruger solcreme med en passende SPF.
FAKTA:
- Oxidativ Stress: En kædereaktion af elektronoverførsler mellem atomer eller molekyler
- Betacaroten: er en carotenoid, og mere specifikt en caroten, som er en gruppe af gule og røde farvestoffer.
- Antioxidant: Atomer eller molekyler, som kan afgive elektroner eller binde sig til frie radikaler, uden selv at blive reaktive.
- Ultraviolet lys: (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røngtenstråling. Ultraviolet lys dækker bølgelængdeintervallet 10 nm til 380 nm.
- Kollagen: er et uopløseligt protein i bindevæv, senere, hud og knogler. Ung hud kan indeholde op til 80% kollagen.