Supplement Facts and Ingredients
Effekten af Vitamin K2 på knoglerne
Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, som sørger for at aflejre calciumsalte i knoglerne, så det ikke havner i blodårerne. Vitamin K2 bidrager således til at opretholde en sund knoglestruktur.
I de senere år er der blevet gennemført en række studier, som alle har været med til at højne forståelsen for vitamin K2´s betydning. Et japansk studie af ”Kaneki et al” har påvist en forbindelse mellem indtag af natto (menaquinon-7) og blodets indhold af vitamin K2 og et deraf reduceret antal hoftebrud. Veldokumenteret forskning viser nemlig, at vitamin K2 fremmer calcium-aflejringen i knoglerne, og derfor kan være gavnlig for folk med skøre knogler.
Dobbelt effekt med vitamin K2
Undersøgelser foretaget gennem de seneste 30 år har også vist, at vitamin K2 (menakinon-7) styrker bindingen af calcium i knoglerne samtidig med, at det fjerner calcium fra blodårernes vægge. Dette fænomen kaldes for calcium-paradoxet. Udover at aktivere proteinet osteocalcin, aktiverer vitamin K2 nemlig også proteinet Matrix GLA Protein (MGP), som er den vigtigste af de kendte faktorer, der forhindrer forkalkning af blodårerne. Vitamin K2 sørger altså for, at det calcium kroppen får tilført enten gennem kosten eller kosttilskud, aflejres på rette sted i kroppen, hvor det gør gavn og ikke skade. Ved at reducere forkalkningen af blodårernes vægge gøres blodårerne også mere smidige.
Et helt nyt hollandsk klinisk forsøg har påvist, at raske kvinder i aldersgruppen både under og efter overgangsalderen opnår 50% mindre stivhed i, samt mindre tilkalkning af, blodkarrerne ved indtag af 180 mcg vitamin K2 om dagen.*
Knoglemassen skabes i de unge år
Et 2 års studie har påvist, at vitamin K2 indtag hos børn også giver stærkere knogler i form af en tættere knoglemasse. Vitamin K2 virker, som som sagt, ved at aktivere proteinet osteocalcin, der er nødvendigt for at binde calcium til knoglemassen. Vitamin K2 er derfor særdeles vigtigt for både børn og unge, da kroppens knoglemasse er allertættest, når vi nærmer os slutningen af 20´erne. Herefter aftager knoglemassens tæthed gradvist. Det gælder altså om at få opbygget en tæt knoglemasse i de unge år, så vi har noget at tære af langt oppe i årene. De fleste menneskers knogler begynder nemlig at afkalke allerede når de fylder 30 år.
Hvor findes vitamin K2?
Menaquinon-7 er en af de mest biotilgængelige former for naturligt vitamin K2. Det fremstilles enten af natto, et traditionelt japansk sojaprodukt, som japanerne har spist i århundrede pga. dets sundhedsfremmende egenskaber, eller via en synteseproces på basis af bakteriekulturen Bacillus subtilis (natto). Naturlig natto består af kogte, fermenterede (gærede) sojabønner, som pakkes i risblade. Vitamin K2 findes også i fødevarer som æggeblommer, kød og ost, men for at nå op på de effektive 45 mcg - 90 mcg vitamin K2 om dagen, skal der en urealistisk stor mængde af disse fødevarer til. Derfor er mange mennesker, både voksne og børn, er i underskud af vitamin K2.
*Cees Vermeer, et al., ”Menaquinone-7 supplementation improves arterial stiffness in healthy postmenopausal women”, Netherlands, Thromb Haemost, 2015